Engangskateter Katetervejledning til kvinder og piger

Engangskatetre til kvinder og piger 

Hvis du er en kvinde og har vandladningsproblemer, som kræver kateterisation, så er det meget vigtigt, at du lærer at kateterisere. Engangskatetre er faktisk ret simple at indføre, men det kræver selvfølgelig lidt øvelse. Hos Coloplast finder du derfor udførlige katetervejledninger om selvkateterisation med engangskatetre til kvinder og piger.

 

De fleste kvinder og piger med vandladningsproblemer ønsker en sikker kateterisation hver gang. Derfor er det vigtigt, at du har forståelse for, hvilke produkter der er bedst for dig, og hvordan du anvender dem. Et engangskateter kan være en stor hjælp, og hos Coloplast finder du SpeediCath® katetrene, som dækker stort set alle behov og situationer.

 

Faktisk har en række undersøgelser vist, at brugervenligheden og det at katetrene ikke kræver forberedelse gør, at SpeediCath® er det foretrukne valg blandt mange kateterbrugere. Læs mere om SpeediCath® katetrene til kvinder og piger herunder, så du kan finde det engangskateter, der passer ind i din dagligdag.  

 

SpeediCath® Compact Eve

 

Trekantet form for bedre greb

SpeediCath® Compact Eve er det første kateter med en trekantet form. Den trekantede form gør katetret nemt at åbne og giver dig et bedre greb under indføring. Formen betyder også, at katetret bliver liggende, når det anbringes på en flad overflade f.eks. på din håndvask.

 

Elegant og kompakt design for øget diskretion

For de fleste personer med vandladningsproblemer er diskretion vigtig. Derfor har Coloplast designet et kateter, der slet ikke ligner et kateter. Katetret kan medbringes, uden at nogen kan se, at du har behov for at bruge et kateter. Katetrets elegante og kompakte udformning er inspireret af kosmetikprodukter, og produktet er ikke større end en mascara eller læbepomade.

 

Et-trins-åbning for lettere håndtering og sikker genlukning

Katetret kan åbnes i begge retninger med et enkelt vrid. SpeediCath® Compact Eve er klar til brug takket være den unikke overflade og den sterile saltvandsopløsning. Efter brug kan katetret genlukkes – også i et enkelt vrid – og det er således let for dig enten at smide katetret væk eller tage med dig efter brug.

 

SpeediCath® Compact 

SpeediCath® Compact katetre er udviklet med henblik på sikkerhed og diskretion, da katetret ikke fylder mere end en læbestift. SpeediCath® Compact til kvinder er et diskret kateter til selvkateterisation. Og det er det første kateter, der er designet til at passe til den kvindelige krops anatomi.

 

Fordelene ved SpeediCath® Compact til kvinder:

ü  Håndtaget gør katetret let at anvende og giver en hygiejnisk kateterisation.

ü  Blæredrænage mindst lige så effektiv som med almindelige katetre.

ü  Klar til brug med det samme.

 

 

SpeediCath® Standard

Det unikke ved SpeediCath® katetret er den glatte og ensartede overflade, hvilket giver dig en sikker kateterisation hver gang. Ligesom katetret leveres i en steril saltvandsopløsning, som gør, at det er klar til brug med det samme. SpeediCath® katetre sikrer en hygiejnisk kateterisation, er let at anvende og mindsker risikoen for skader på urinvejene på længere sigt.

 

Alle katetre i SpeediCath® sortimentet:

ü  har en glat, ensartet overflade, der minimerer risikoen for skader på urinrøret

ü  er overfladebehandlede og klar til brug

ü  er intuitive og lette at bruge.

 

Diskrete engangskatetre, der gør livet lidt lettere

Med de rette produkter til dit vandladningsproblem, kan du leve livet sådan, som du ønsker det. Du skal altid oplæres af en sygeplejerske inden du går i gang med at afprøve engangskatetre. Mangler du vejledning i, hvordan du kateteriserer eller oplever du udfordringer med at kateterisere, kan sygeplejerskerne hos Coloplast hjælpe dig – de har naturligvis alle tavshedspligt.

 

Bestil dit engangskateter i Coloplasts webshop

Hos Coloplast kan du købe engangskatetre, der er lette at anvende og hygiejniske at bruge. Og som du kan anvende hvor som helst, når som helst. Er du i tvivl om, hvilket engangskateter du skal vælge, kan du bestille gratis vareprøver hos Coloplast. På den måde kan du nemt og hurtigt prøve de forskellige produktvarianter for at finde netop de, der gør din hverdag lettere. Coloplast leverer desuden din bestilling inden for 24 timer på hverdage, og der er fri fragt på alle ordrer.