Sådan kommer du godt videre ved flytning af din virksomhed

Hvis du står i en situation, hvor du skal flytte din virksomhed, er der sikkert mange opgaver, der fylder i hovedet på dig. Det er en situation, hvor du skal holde styr på mange ting og formå at have mange bolde i luften. Du skal holde styr på driften, kunderne, eventuelle medarbejdere, økonomien, planlægningen, og samtidig sørge for, at hele virksomheden bliver flyttet fra A til B efter planen.

Det er helt normalt, hvis du synes, at det virker meget overvældende, og en virksomheds­flytning er en stor logistisk opgave, som kan kræve, at du får hjælp til kontorflytning udefra. Du bør dog fokusere på, at en flytning kan være starten på noget godt. Det kan være, at du har brug for mere eller mindre plads, og i begge tilfælde er det en slags optimering af din hverdag. Det kan også være, at grunden til flytningen er, at du vil tættere på dine kunder, eller også har du bare brug for nye omgivelser, hvor tingene fungerer bedre.

Lav en enkel flytteplan, så du bevarer overblikket undervejs

Du kan hurtigt miste overblikket, når virksomheden skal flyttes, da der er mange detaljer, der skal gå op, men du behøver ikke at gøre planlægningen mere kompliceret, end den egentlig er. Du bør starte med det grundlæggende og allermest praktiske, som hvornår du skal være fraflyttet adressen efter aftalen, samt hvornår du ønsker at være på plads det nye sted.

Du kan lave en simpel liste over det, du skal nå og få ordnet praktiske ting. Det kan være, at der skal styr på opsigelse af lokaler, nedpakning, planlægning af flyttedagen, installation af IT, samt information til kunder og medarbejdere.

Når du deler opgaverne op på denne måde, bliver alt mere overskueligt og håndgribeligt, og det kan have den effekt, at du får ro i hovedet, og du undgår, at flytningen påvirker driften af din virksomhed mere end nødvendigt. En klar plan gør det desuden også lettere for medarbejderne at vide, hvad der sker, og det mindsker også en ellers potentiel stressende situation for alle.

Få hjælp til kontorflytningen for at lette presset

Helt praktisk kan en kontorflytning være en større logistisk og fysisk krævende opgave, da der kan være skriveborde, kontorstole, computerskærme, kabler, servere, mapper, udstyr og personlige ting, som alt sammen skal pakkes og flyttes sikkert. Hvis det er en opgave, du prøver at klare på egen hånd, risikerer du både at bruge unødigt meget tid og at overbelaste dig selv og din krop.

Du bør overveje at hyre professionelle flyttefolk, da de kan gøre processen langt nemmere, da de har helt styr på, hvordan man pakker IT-udstyr ordentligt, hvordan tunge møbler flyttes uden at skade hverken møbler eller omgivelserne, og hvordan man får kontoret gjort klar i de nye lokaler. Du kan endda få hjælp til hele planlægningen, så flytningen bliver så effektiv som muligt.

Dette gør rent faktisk også, at du får mere tid til at fokusere på din virksomhed, driften og kunderne. Dette kan give en glidende overgang, der sparer dig for mange timers frustrationer over en omfattende flytteproces.

Få hjælp til flytningen til et andet land

Hvis du eksempelvis står over for en flytning til England, fordi du har lavet nye aftaler, der er afdelinger, der har slået sig sammen, eller fordi den er vokset, og du derfor rykker til nye muligheder, kan du rent faktisk også få hjælp af et flyttefirma hele vejen. At flytte til et andet land kan skabe mange spændende muligheder, og om ikke andet får du livserfaringer, som du aldrig kommer til at glemme.

Det kan være uundværligt at få hjælp af et flyttefirma, der har erfaring med flytninger til England. De har helt styr på, hvordan turen foregår, hvad der kræver ekstra opmærksomhed, og hvordan man pakker og transporterer ting uden problemer. De kan også hjælpe med det praktiske omkring papirer og planlægning, så du slipper for at bruge tid på at sætte dig ind i det hele selv, og igen er dette timer, som du kan bruge i din virksomhed i stedet.

Hold styr på overgangen, så driften ikke går i stå

En virksomheds­flytning må gerne være effektiv, men den skal også være på en måde, så du kan følge med, ellers risikerer du, at det bliver en meget dårlig oplevelse, der kræver negativ energi. Det er vigtigt, at hverdagen ikke går helt i stå, mens du flytter, og derfor er det en god idé at skabe struktur i overgangen.

Du kan lave en tydelig fordeling af opgaver, så alle ved, hvem der gør hvad, og du kan informere kunderne i god tid, så de ikke får dårlige overraskelser over forsinkede leveringer eller lignende. Når du skal komme på plads på det nye kontor, bør du få styr på IT, internet og generelt udstyr, så det fungerer, når alle medarbejderne står klar til at arbejde.

Jo bedre forberedt du er, jo færre ting vil komme væltende som krævende opgaver, og selv små justeringer og god kommunikation kan gøre den helt store forskel mellem en proces med underskud og overskud.

Brug flytningen som en chance for at forbedre tingene

En flytning er ikke kun en praktisk opgave, da det også er en god anledning til at kigge på virksomheden med nye øjne. Når du alligevel pakker sammen, kan du lige så godt udnytte situationen til at rydde ud i gamle ting, få styr på systemer og tænke over, hvordan du gerne vil indrette dig i det nye. Som en ny start, en ren tavle og et motiverende udgangspunkt for at få nye ting til at vokse.

Det kan være ting som en mere inspirerende indretning af kontoret, optimering af hverdagen for dine medarbejdere osv. Det kan være en smart måde at bruge flytningen som en katalysator for positiv forandring og et nyt og spændende kapitel i din virksomheds historie.